mandag den 14. oktober 2013

En herlig dag.









Lørdag var en dejlig dag uden lige! 

Startede om formiddagen med (endnu en) tur i Zoologisk Have - oktobersolen stod højt på himlen, og parken vrimlede med efterårs-velsignede børnefamilier. Dernæst bød dagen på et kulturelt indslag - kl. 16 kørte forstillingen Perplex nemlig. Og det kan jeg love jer for, at man blev. Jeg har aldrig været på Aalborg Teater, og gået skuffet derfra, og det var heller ikke tilfældet denne gang. Tværtimod var jeg igen godt underholdt, og skuespillerne var suveræne.
Efter teateret hoppede jeg i en fin kjole, for derefter skulle jeg ud og spise lækkert mad. Det får lige et indlæg for sig, men det var helt fantastisk lækkert og hyggeligt. 
Aftenen blev afsluttet på Andy's til tons af kolde fadøl, live musik og efter et besøg hos pizzamanden, var det på tide at vælte omkuld, glad og tilfreds til søndag morgens fuglesang.

Nu er det mandag morgen, og jeg misunder alle der har efterårsferie - kunne sagtens bruge flere fridage som overstående.
 Men er du en af dem der har en uges fri, så håber jeg alligevel, at din ferie bliver skøn. Hvad skal I bruge dagene på?

6 kommentarer:

  1. Uh det lyder som en skøøøn dag!
    Det er mange måneder siden jeg sidst var forbi teatret. Måske det snart er på tide igen. Det lyder til at Perplex kan anbefales?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan den, jeg var hvertfald godt underholdt. Stykket er meget kaotisk med masser af sjov, nøgenhed, filosofi, gråd, kasten med ting, elgkostumer, stroboskoblys og bacon drinks + det løse. Så der er fuld knald på i 1 time og 40 minutter (:

      - Anne

      Slet
  2. Jeg har haft årskort til KBH zoo. Bedste sted EVER at hænge ud en fridag! Jeg misunder også folk med efterårsferie - øv jeg vil os'. Hav en god uge trods den manglende ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig det skønneste sted :D God ikke-ferie-uge til dig også.

      - Anne

      Slet
  3. Ser ud til at være en dejlig dag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også simpelthen så skøn en dag (:

      - Anne

      Slet