mandag den 15. april 2013

Frokost.



Idag holdte mig og min mor ultimativ hyggedag - noget jeg har savnet muligheden for, efter min Skagens-praktik. Vi besøgte byens antikvare, fantasi-shoppede designerting, købte lidt småting og fik os en lækker bid mad. En utrolig lækker bid mad! Og så endda en billig en af slagsen.
På DenGrønneCafe i Nordkraft, kunne vi sætte tænderne i en bugnende bjergfuld salat med alverdens lækkerier og hjemmebagt brød - og sådan en omgang, ink. en kande kaffe m. økomælk og to flasker vand, gav en regning på 72 kr. pr. mand.
Det er jo mildest talt rørende billigt. Begge tallerkner indeholdte en skøn blanding af blandede salater vendt i grøn pesto, kidneybønner, bygkerner, spicy salsa og alskens andre lækre sager. Jeg valgte versionen med sprøde rejer, dild og cremefraicherørt laksecreme, og min borddame bestilte sig en portion serranoskinke og bagt brie.
Vi var aldeles propmætte, og var begge enige om, at det var en helt perfekt afslutning på en dejlig dag - og om, at vi helt sikkert vender tilbage for at udforske resten af menuen. Den frister bla. med krondyrkølle-burger, perbygrisotto med røget laks og ærtepure og omelet med bønnesalat - alt sammen til 45 kr. pr. ret.
Dog har vi aftalt, at det næste vi skal smage, er en skål skovbærgrød med vaniljecreme - det er da forår der vil noget!

2 kommentarer:

  1. Mums det ser lækkert ud!
    Der tror jeg at jeg måske har været?
    Er det der hvor man har udsigt til klatrevæge og løbebånd?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig lige akkurat der ja :D Og du kan tro, det var lige så lækkert, som det ser ud (:

      - Anne

      Slet