lørdag den 19. januar 2013

Når jeg bliver voksen, vil jeg..



Det er altså temmelig skønt, når ens forældre besidder kvaliteter, man endnu ikke mestre - kvaliteter, som man gerne vil have, når man engang skal være rigtig voksen, du ved. Men som man ikke lige kan snolde sig sammen, til at øve sig i endnu.
Et godt eksempel på dette viste sig igår, hvor vores søde far svingede forbi for at lappe min cykel (hvilket jeg i princippet burde lære selv), og havde i den forbindelse en lille overraskelse med fra vores evigt kreative mor. Når jeg bliver rigtig voksen, bliver jeg forhåbentlig lige så tålmodig, omhyggelig og dygtig som hende, så jeg også kaster mig ud i håndarbejde. Men indtil da, tager jeg med kyshånd i mod hendes lækre kreationer. Denne gang vankede der et lækkert håndklæde, med den fineste ophængningsstrop og nye grydelapper - alt sammen i min personlige favorit: lilla! Det er selvfølgelig lavet med farvespillet fra Flora-kopperne i baghovedet, og de passer perfekt dertil. Så nu hænger de fremme i køkkenet og blinker op til R.C opstillingen ovenover. Smukt!




6 kommentarer:

  1. Jeg kender det så godt. Jeg fylder 28 om to måneder og har en knugende mistanke om, at jeg aldrig bliver rigtig voksen. I hvert fald ikke når det kommer til at lappe cykler og hækle. Min far er for langt væk, så cykelhandleren tager sig af cyklen, men jeg er også godt vant til at få tilsendt fine, hæklede sager i tide og utide. Det er desværre slut nu, og jeg nåede aldrig at få det lært. Hmm. Til gengæld er jeg langsomt ved at lære at lave mad. :) De er virkelig fine, de grydelapper.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop den følelse jeg også får - der er jo så meget, man skal kunne, for sådan at være helt og aldeles ægte voksen. Og synes altid jeg mangler et væld af voksenpoint - gudskelov er jeg kun 22, så jeg har da lidt tid at skrabe dem sammen i (;
      Men lapning bliver hvertfald ikke lige det første jeg tager fat på :p Så hellere end gang hækling - jeg hænger heldigvis ret godt i, hvad angår madlavning. Lampe-ophængning, strygning, orden i gaderoben og at læse lektier, halter dog stadig B-)

      - Anne

      Slet
    2. Ha, jeg har ryddet op i mit garderobeskab i dag! Så jeg har altså voksenpoint! Til gengæld har jeg aldrig strøget noget. Nogensinde. Kan heller ikke hænge en lampe op, men det kan min kæreste altså heller ikke, og han er 34 og en mand.

      Slet
    3. Haha, godtgodt, hvis det ikke engang er et krav, at alle mænd kan, så gider jeg da slet ikke bruge tid på at lære det B-) Tillykke med de nyvunde voksenpoint.

      - Anne

      Slet
  2. Åh er det nødvendigt at blive helt voksen;-) det tror jeg aldrig, at jeg bliver - og det er altid dejligt at få hjælp fra forældre. Så smukt håndarbejde fra din mor, håndklædet er så smukt! Ha en skøn weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg så sandelig ikke, man behøves (; Men ja, forældre-hjælp og ikke mindst hjemmehæklede kreationer er noget af det bedste jeg ved - og mange tak for rosen, den bliver videregivet, synes også selv hun har lavet det noget så flot (:

      God weekend til dig også.

      - Anne

      Slet