fredag den 16. november 2012

Asiatisk orgie.. på den gode måde.



I anledningen af ingenting, var jeg inviteret på verdens skønneste koncept i mandags - nemlig Running Sushi. Et senarie, hvor du bare sætter sig ned, bestiller en kæmpe, iskold fadøl, tager en dyb indånding og så ellers bare rager til dig, af en lind strøm af asiatiske retter + det løse, som kommer væltende i et uendeligt samlebånd foran næsen på dig. Lige indtil du må opgive og ikke kan mere.
Kan det blive meget bedre? Jeg tror det næppe!
Og sikke et udvalg; 10-12 slags forskellig sushi, edame-bønner, dybstegte rejer, safran-ris, kylling i karry, forårsruller, chilinødder, marineret svin/oksekød, reje-chips, wasabi/syltet ingefær, melon, chokoladekage, rejespyd, stegte nudler, appelsinbåde, bacon-bønne-snacks, tiramisu, forskellige slags dyppelse, tangsalat og sikkert en masse jeg har glemt. Spiste nonstop i tre timer, drak øl og snakkede - og som der var enighed om ved bordet: "Dette er et sted, hvor man er et skarn, hvis ikke man forlader bordet med en vis grad af mavepine - sådan er reglerne". Jeg kommer hvertfald gerne igen.

5 kommentarer:

  1. Hvor var det henne? Jeg har en del gange været på en running sushi i ishøj hvor det er fantastisk billigt! Det savner jeg altså her i Aabenraa!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et sted på havnen i Aalborg :D Det er simpelthen også så lækkert, kan godt forstå du savner det!

      - Anne

      Slet
  2. Har de stadig de indbagte OG dybstegte bananer? Aldrig havde jeg troet jeg ville blive så forelsket i en frugt. MÅÅÅÅMS! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes det lød så afskrækkende, at jeg ikke turde prøve den B-)

      - Anne

      Slet
    2. Man synes nemlig det lyder lidt for klamt, men det er såååååå lækkert. :)

      Slet