tirsdag den 11. september 2012

Banankage med chokoladecreme og sprødt peanutdrys

Her kommer så endnu en opskrift, den kommer på grund af efterspørgsel og det er jo bare super dejligt. Det eneste problem er bare at jeg ude af stand til at følge en opskrift og derfor er alt hvad jeg kokkerer, også noget jeg lige har rystet ud af ærmet. 
Her kommer et bud på hvordan jeg gjorde, men prøv dig frem, brug dine øjne, næse og din sunde fornuft.



Banankage med chokoladecreme og sprødt peanutdrys

Ingredienser:
Kage

2 bananer 
2 æg 
1 dl sødmælk 
1,5 dl sukker 
En slat olie 
1 tsk salt
1,5 tsk bagepulver 
Mel 
Et lille drys kanel
Chokoladecreme

70 g mørk chokolade - jeg bruge 70% 
1 dl fløde 

Pynt

Flormelis
Cacaopulver
En lille håndfuld peanuts

Bland de tørre ingredienser sammen. Mos bananerne og bland dem med de våde ingredienser. Til sidst blandes vådt og tørt sammen. Aner desværre ikke hvor meget mel jeg brugte, men prøv dig frem. 

Kagen skal ca have 30 minutter på 180 grader. Tjek med en strikkepind om den er færdigbagt.

Mens kagen er i ovnen varmes fløden op og hældes over chokoladen. Chokoladen smeltes under omrøring i den varme fløde. Blandingen sættes på køl. 

Når kagen er færdigbagt og kølet ned, flækkes den på langs og fyldes op med chokoladecremen.  
Sæt kagen på et fad, pynt med cacaoglasur og hakkede peanuts. 

 - God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar